frappé - iskaffe

Frappé – iskaffe

Den originale græske frappé (iskaffe) som enhver der har været på ferie i Grækenland kender. De sælges på snart sagt ethvert gadehjørne og er meget populære blandt lokale såvel som turisterne. Det er ikke så mærkeligt for frappé smager også fantastisk. Men hvorfor ikke bare lave sine frappéer selv? Det er nemt og hurtigt - og dejligt kølende på en varm dansk sommerdag (skulle man være så heldig at støde på sådan en). Her er den originale opskrift på frappé som de laver dem i Grækenland.
Frappé - iskaffe ★★★★★
5 ( 2 bedømmelser)
5 1

Ingredienser

Til 1 glas (ca. 3 dl)
  • 1 tsk frysetørret kaffe
  • 1 tsk sukker
  • Ca. 3 dl koldt vand
  • Isterninger efter behov (3-4 stk passer fint)
Udstyr
  • En håndholdt mælkepisker
  • Et højt glas eller en høj kop
  • Et sugerør

Vejledning

  • Put 1 tsk frysetørret kaffe i et tomt glas.
  • Tilsæt 1 tsk sukker.
  • Hæld en smule koldt vand i, så blandingen når ca. 1-2 cm op fra glassets bund.
  • Pisk blandingen til skum med mælkepiskeren. Det skal helst være så stift at glasset kan vendes uden at det falder ud.
  • Put 3-4 isterninger i glasset.
  • Fyld op med koldt vand og rør rundt med en ske et par gange.
  • Sæt et sugerør i glasset, server straks.
Hvis du vil have en sødere frappé, så brug 1 spsk sukker i stedet for 1 tsk. Vil du have en stærkere kaffesmag så brug lidt mere frysetørret kaffe end opskriften siger.

Anmeldelser

Den ægte vare

★★★★★
5 5 1
Det her er den ægte vare. Tak for endelig at finde en original opskrift. Diverse kaffebarer kunne med fordel lige kigge her forbi, i stedet for det søde sprøjt de allesamen sælger.

Lækkert

★★★★★
5 5 1
Lækkert i denne varme tid.

Skriv anmeldelse

Navn
Overskrift
Rating
Anmeldelse