Information om den græske hvidvin Retsina

Her finder du information om den verdensberømte græske Retsina-hvidvin med harpiks i. Hvad de fleste nok ikke ved er, at retsina også fås som rosé-vin, hvilket dog er en sjælden variant.

De fleste har nok hørt om retsina (ρετσίνα), den mærkelige græske hvidvin med harpiks i, og mange har sikkert også smagt den. Vinen som man vist enten hader eller elsker. Hvad de fleste nok ikke ved er, at retsina også fås som rosé-vin, hvilket dog er en sjælden variant.

Retsina er en speciel vin, som mange udlændinge måske ikke bryder sig om, fordi den smager mærkeligt og anderledes i forhold til hvad vi er vant til. Ikke desto mindre gør retsina sig rigtigt godt til traditionel græsk mad. Så hvis man ikke har smagt den før, bør man give retsinaen en chance. Vinen nydes bedst kold på en varm dag og som sagt i selskab med græsk mad.

Retsinaen har en lang og interessant historie bag sig, selvom den morderne retsina adskiller sig noget fra den vin, som opstod af nød for flere tusinde år siden.

Navnet og vinens oprindelse

Navnet retsina kommer af ordet harpiks (på græsk: ρητίνη, ritini), og vinen har været produceret i Grækenland gennem flere tusinde år. Grunden til at kombinationen med vin og harpiks opstod var, da man i gammel tid opbevarede vin i lerkrukker (amforaer). Selvom krukkerne var lukket til, kunne der trænge ilt gennem nogle af krukkernes vægge samt top, og ilt til vinen var ikke ønsket, da det kunne gøre vinen sur. For at afhjælpe dette problem, fandt man på at tætne vinkrukkerne indvendigt med harpiks samt at forsegle toppen med det. Vinen er på den måde kommet i direkte kontakt med harpiksen og har taget smag heraf. Harpiksen gav vinen en karakterisk smag og et genkendeligt særpræg. Dog var der på den tid tale om en hel del kraftigere harpikssmag, end den vi kender i dag.

Man mener også at harpiksen havde en konserverende effekt på vinen, som derfor kunne holde sig længere, hvilket også tilskyndede til brugen af harpiks i vinen.

Selv efter at man begyndte at opbevare vin i trætønder, hvor harpiksforseglingen ikke længere var nødvendig, holdt man i Grækenland fast i harpikssmagen, og tilsatte den da folk simpelthen var kommet til at holde af den. I andre omkringliggende lande glædede man sig dog over at kunne blive fri for den kradse smag.

I dag produceres retsina flere steder i Grækenland, og man bruger lidt forskellige vindruer hertil men primært anvendes druen Savatiano og Rhoditis. Harpiksen tilsættes under gæringsprocessen af vinen, og fjernes igen senere. Forskellen på den retsina vi kender i dag og den fra gamle dage ligger i mængden af brugt harpiks. I gamle dage var vinens eksponering til harpiksen i opbevaringskrukkerne noget mere massiv, hvilket gav en meget kraftigere smag end den vi kender fra retsina i dag.

Det var og er ikke bare hvilken som helst harpiks man tilsatte/tilsætter vinen, det er en ganske beskemt slags, nemlig harpiks fra fyrretræet Aleppo (pinus halepensis), der er almindeligt i middelhavsområdet.

Beskyttelse af retsinaen

Retsina er blevet et beskyttet varemærke, og må kun bruges til vin produceret i Grækenland eller Cypern. I Grækenland fremstilles retsina primært i områderne: Attika, Evia og Viotia.

Moderne retsina

Mange er nok af den opfattelse, at retsina er en middelmådig til dårlig vin, men ikke desto mindre tager moderne vinproducenter retsinaen og dens gamle historie seriøst, og ønsker at rette op på vinens dårlige image, ved at relancere en moderne retsina. Nogle vinproducenter i Grækenland har sågar genoptaget den antikke måde at lave vin på, hvor lagring i lerkrukker er en del af processen. De har nu skabt en moderne retsina med rødder i den ældgamle produktionsmetode, og vinen går under navnet Tetramythos Retsina. Eksempler på andre moderne Retsinaer er Tear of the Pine (har vundet flere priser), Se Fonto Rose (rosé-version) og Ritinitis Nobilis.

Selvom retsina af en eller anden grund bare smager bedst i Grækenland sammen med græsk mad, så kan man godt købe sig noget retsina i Danmark, eksempelvis af mærkerne Kourtaki og Retsina Olympus.