
Leder du efter de originale opskrifter på den lækre autentiske græske mad, er du kommet til det helt rette sted. Her kan du nemlig finde opskrifter på alle de klassiske græske retter du kender fra din ferie i Grækenland.
Vi vægter den ægte autentiske græske stil højt i vores opskrifter på græsk mad, og det kommer til udtryk i den gode smag. Du kan sikkert finde masser af opskrifter på græsk mad på andre hjemmesider, hvor ingredienser og tilberedning er tillempet danske forhold. Det kan også være fint nok i en snæver vending, men vil du have den ægte græske smag, så nytter det ikke noget at springe over hvor gærdet er lavest. Vores opskrifter på græsk mad er ikke fordanskede udgaver, men den ægte vare. For hvorfor skulle vi dog nøjes med mindre? Det er jo den gode græske mad vi elsker.
Én opskrift på hver ret – den bedste
Vi har helt bevidst valgt at holde antallet af opskrifter på et minimum. Hvor andre sider går efter devisen jo mere jo bedre, så mener vi at det forvirrer mere end det gavner. Nogle steder bliver man præsenteret for 34 opskrifter på græsk salat. Den ene med mere fantasifulde ikke-græske ingredienser end den anden.
Vores filosofi er stik modsat. Her er mindre mere. Vi har udvalgt én opskrift for hver ret. Til gengæld er det den bedste opskrift – og den ægte opskrift. Du behøver med andre ord ikke skulle bladre 117 opskrifter igennem for at finde den ene gode opskrift. Vi har gjort det for dig. Det eneste du så skal koncentrere dig om, er at gå i gang i køkkenet.
Vi håber du finder noget du kan bruge. Vi har i hvert fald gjort vores for, at give dig de bedste opskrifter på græsk mad. God fornøjelse.
Tine & Martin