Souvlaki

Souvlaki betyder "lille spyd" og er en slags græsk kebab baseret på grillet svinekød. Man spiser souvlaki i et fladbrød sammen med stegte kartofler, tomater, løg og tzatziki. Nøglen til en god souvlaki er kartoflerne. Typisk ville man spise dem ved siden af, men i Grækenland ryger de altså ind i brødet. Souvlaki fås overalt i Grækenland og er en perfekt fastfood til frokost.
Souvlaki ☆☆☆☆☆
0 ( 0 bedømmelser)
5 1

Ingredienser

Kød
  • 250 g svinekød eller lammekød
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret mynte
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
  • Peber
Fladbrød
  • 2 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 2 spsk olie
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
Tilbehør
  • 500 g kartofler
  • 1 tomat
  • 1/2 løg
  • Tzatziki

Vejledning

  • Lav en marinade af olie og krydderier.
  • Skær kødet i strimler og mariner i køleskab i minimum en times tid, men gerne længere, det bliver smagen kun bedre af.
  • Grill kødet på spyd eller steg det på en brandvarm pande indtil det er mørt.
  • Til fladbrødet opløses gæren i vandet.
  • Tilsæt olie, sukker og salt.
  • Put melet i og ælt dejen grundigt.
  • Lad dejen hæve i 30 minutter.
  • Del i fire stykker og rul dem tyndt ud - tyndere end en halv cm.
  • Steg brødende på en varm pande 2-3 minutter på hver side.
  • Læg de færdige brød i en kurv og dæk med et viskestykke, så brødenekurv og dæk med et viskestykke, så brødene ikke blive blive for sprøde.
  • Skær kartoflerne ud i både og steg på en pande i olie eller bag dem i ovnen indtil de er møre.
  • Skær tomaten i mindre både og løget i skiver.
  • Tag et brød, og put først tzatziki, dernæst kød, tomat og kartofler oven på. Rul brødet sammen om fyldet og server med det samme.
Traditionelt bruges svine- eller lammekød til souvlaki. Du kan dog også bruge kylling eller oksekød, hvis du hellere vil.

Skriv anmeldelse

Navn
Overskrift
Rating
Anmeldelse